Política de privacidad de Bike ME

Última actualización: 28 de febrero de 2026

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Bike ME ("vi", "os" eller "vores") behandler personoplysninger i forbindelse med din brug af Bike ME-appen og tilhørende tjenester (samlet kaldet "Tjenesten").

Vi beskytter dit privatliv og behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, herunder databeskyttelsesforordningen (GDPR).

Dataansvarlig

Dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger er:

Bike ME (udvikler: Morten Muusmann)
E-mail: kontakt@bikeme.one

Hvilke oplysninger vi indsamler

Når du bruger Bike ME, kan vi behandle følgende kategorier af personoplysninger:

  • Kontodata: navn og e-mailadresse i forbindelse med oprettelse og brug af konto (login håndteres via vores autentificeringsløsning).
  • Profil- og appdata: oplysninger du selv udfylder i din profil (fx niveau, cykeltype, hjemmeregion og "lidt om mig").
  • Turdata (indhold du opretter): turens titel, beskrivelse, disciplin, tidspunkt, varighed, distance (hvis relevant), mødested/startsted og andre oplysninger, du vælger at tilføje. Oplysninger om deltagelse (fx hvem der har tilmeldt sig en tur).
  • Rute-link (valgfrit): hvis du indsætter et link til en Strava-rute (eller andet rutelink), gemmer vi linket sammen med turen, så andre kan åbne det fra turdetaljer.
  • Lokationsdata: din lokation, når du aktivt giver appen tilladelse. Lokation bruges til kortfunktioner, fx visning af ture i nærheden og valg/visning af startsted. Du kan til enhver tid slå lokation fra i dine enhedsindstillinger.
  • Push-notifikationer: hvis du giver tilladelse til push, gemmer vi en push-token (enheds-id til notifikationer) for at kunne sende vigtige beskeder om ture, fx ændringer eller når værten ikke kan alligevel. Du kan slå push fra i appens indstillinger/profil eller i telefonens indstillinger.
  • Tekniske data: enhedstype, operativsystem, app-version samt logdata/fejlrapporter (i nødvendigt omfang). Dette bruges til drift, fejlfinding og forbedring af Tjenesten.
  • Kommunikation og support: henvendelser du sender til os via e-mail, samt relevante oplysninger, du deler i forbindelse med support.

Formål og behandlingsgrundlag

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

  • a) Oprettelse og drift af din konto og profil — GDPR art. 6, stk. 1, litra b.
  • b) Oprettelse, visning og administration af ture — GDPR art. 6, stk. 1, litra b.
  • c) Lokationsbaserede funktioner — GDPR art. 6, stk. 1, litra b og/eller f.
  • d) Push-notifikationer om vigtige turændringer — GDPR art. 6, stk. 1, litra b og/eller f. (Notifikationstilladelse styres af enheden.)
  • e) Drift, sikkerhed og forbedring — GDPR art. 6, stk. 1, litra f.
  • f) Kommunikation og support — GDPR art. 6, stk. 1, litra b og/eller f.

Modtagere og brug af databehandlere

Vi deler ikke dine personoplysninger med andre virksomheder til deres egen markedsføring.

Vi benytter udvalgte databehandlere til drift af Tjenesten, fx:

  • hosting- og databaseleverandør
  • leverandør af push-notifikationer
  • fejl-/logningsværktøjer (hvis anvendt)

Databehandlere må kun behandle oplysninger på vores vegne og efter instruks.

Overførsel til tredjelande

Nogle databehandlere kan være placeret uden for EU/EØS. I sådanne tilfælde sikrer vi et gyldigt overførselsgrundlag, fx EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC).

Opbevaringsperiode

Vi opbevarer personoplysninger, så længe det er nødvendigt for de formål, de er indsamlet til, eller så længe vi er retligt forpligtet hertil.

Hvis du sletter din konto, vil vi slette eller anonymisere dine persondata inden for 30 dage, medmindre vi er retligt forpligtet til at gemme dem længere.

Dine rettigheder

Du har ret til: indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, indsigelse, dataportabilitet.

Kontakt: kontakt@bikeme.one
Du kan klage til Datatilsynet.

Børns brug af Tjenesten

Bike ME er målrettet brugere over 18 år. Hvis vi bliver opmærksomme på, at vi har indsamlet personoplysninger om et barn, vil vi slette oplysningerne hurtigst muligt.

Ændringer i denne privatlivspolitik

Vi kan opdatere denne privatlivspolitik fra tid til anden. Den seneste version vil altid være tilgængelig i appen og/eller på vores website. Ved væsentlige ændringer vil vi, så vidt muligt, give tydelig besked.